banner_gl_mainjpg

Hvorfor ved vi ikke at planeten er der?

(uddrag fra bog nummer 1 "tarnrrytter på Gor")

»Men dens eksistens,« protesterede jeg, »kunne da alligevel afsløres. Man kan ikke
skjule en planet på størrelse med Jorden i vores eget solsystem! Det er umuligt!«
»Du undervurderer præstekongerne og deres teknologi,« sagde min far smilende.
»Enhver kraft der er i stand til at flytte en planet - og jeg tror præstekongerne har
denne kraft - er i stand til at justere planetens bevægelse så den kan bruge solen som
en vedvarende skærm.«
»De andre planeters baner ville blive påvirket,« påpegede jeg.
»Perturbationer i tyngdekraft,« sagde min far, »kan neutraliseres.« Hans øjne
skinnede. »Det er min tro,« sagde han, »at præstekongerne kan styre tyngdekræfterne,
i det mindste i begrænsede områder, og at de faktisk gør det. Det er særdeles
sandsynligt at deres kontrol over planeten på en eller anden måde er forbundet med
denne evne. Tænk på nogle af konsekvenserne af det. Fysiske vidnesbyrd som lys- og
radiobølger som kunne afsløre planetens tilstedeværelse, kan fjernes ved at styre
tyngdekræfterne. Præstekongerne kunne krumme rummet omkring sig på en måde
så lys- og radiobølger afbøjes så de ikke viser denne verden.«
Jeg må have set ud som om jeg ikke var overbevist.
»Udforskningssatellitter kan behandles på samme måde,« tilføjede min far. Han
gjorde en pause. »Selvfølgelig er det bare mine hypoteser om hvad præstekongerne
gør, og hvordan de gør det, ved de kun selv.«
Jeg drak den sidste slurk af den berusende vin i metalbægeret.
»Faktisk,« sagde min far, »er der beviser på Kontrajordens eksistens.«
Jeg så på ham.
»Visse naturlige signaler i spektrets radiobånd,« sagde min far.
Min overraskelse må have været indlysende.
»Ja,« sagde han, »men da hypotesen om en anden verden betragtes som så utrolig,
er dette bevis blevet tolket efter andre teorier; sommetider er det endda blevet tilskrevet
fejl i instrumenterne snarere end eksistensen af en anden verden i vores solsystem.«
»Men hvorfor bliver dette bevis ikke forstået på den rette måde?« spurgte jeg.
»Du ved sikkert,« lo han, »at man må skelne mellem de data der skal tolkes, og
fortolkningen af dataene; man vælger normalt den fortolkning der bevarer så meget
som muligt af ens gamle verdensopfattelse, og i den er der ikke plads til Gor, Jordens
sande søsterplanet, Kontrajorden.«

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvordan opfatter goreæeren deres planet, dem selv og
verdenen omkring dem?

(uddrag fra bog nummer 12 "Bæster på Gor")

Goræeren betragter ofte mange ting på en
mere intens og personlig måde end for eksempel det oplyste menneske fra Jorden.
Måske er det fordi han er offer for en mere primitiv bevidsthedstilstand, måske har vi
på den anden side glemt ting han husker. Måske taler verden kun til den der er rede
til at lytte. Hvad sandheden end er om disse ting, om den er at mennesket i det væsentlige
er en kemisk mekanisme eller et bevidst, levende dyr hvis smerte og meninger,
hvis pludselige trods, er vigtigere end vekselvirkningen mellem kulstof og ilt,
end udvekslingen af luftarter, end ventiler der åbner og lukker sig, så kan det ikke
nægtes at nogle mennesker, og blandt dem goræerne, oplever deres verden på en rigere,
dybere måde der er ganske fremmed for den mekanistiske mentalitet. Mennesket
fra Jorden opfatter sin verden som i det væsentlige død, goræeren opfatter sin
verden som i det væsentlige levende.


---------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvordan opfatter goreæeren køndsrollerne?

(uddrag fra Gor bog)

En kvinde er ligesom en mand et produkt af udviklingen og er ligesom en mand et indviklet genetisk produkt, et produkt ikke kun af naturlig udvælgelse, men også af seksuelle valg. Naturlig udvælgelse betyder at en kvinde der ønsker at tilhøre en mand, der ønsker at blive sammen med ham, der ønsker at få børn, der ønsker at sørge godt for dem, der elsker dem, i det lange løb, og for så vidt vi betragter hendes genetiske type, snarere ville overleve en den kvinde der ikke brød sig om mænd, der ikke ønskede sig børn og så videre .En fuldstændig kvindelig frihed ville ikke have været biologisk mulig. Den elskende moder er en type der favoriseres af udviklingen. Det er derfor naturligt at der i den moderne kvinde optræder visse instinkter. Spurven fodrer ikke sin unge fordi samfundet har narret hende til at spille denne udnyttede rolle. På lignende måde er den seksuelle udvælgelse lige så vel som den naturlige udvælgelse en vigtig dynamisk faktor i udviklingen uden hvilken denne bliver mindre forståelig. Mænd er stærkere og har normalt haft mulighed for at vælge kvinder der behagede dem. Hvis kvinder havde været stærkere som for eksempel hos edderkoppen, ville vi måske have været en anderledes slægt. Det er ikke usandsynligt at mænd gennem generationer har udvalgt kvinder af bestemte typer til avl og ægteskab. Kvinder er sikkert langt smukkere nu end for hundreder af generationer siden. På lignende måde ville kvinder der var specielt grimme, truende, ondskabsfulde, dumme, grusomme og så videre, ikke være en ønskværdig partner. Ingen mand kan beskyldes for at have lyst til at gøre sit liv elendigt. Derfor er han statistisk set tilbøjelig til at udvælge kvinder der er intelligente, kærlige og smukke. Følgelig har mænd faktisk avlet bestemt en kvindetype. Tilsvarende har kvinder selvfølgelig, for så vidt valget har været deres, været tilbøjelige til at vælge mænd der blandt andet er intelligente, energiske og stærke. Kun få kvinder ønsker trods propagandaen i virkeligheden, i deres hjerter, svage, feminine mænd. Den slags mænd er i det mindste ikke dem der optræder i deres seksuelle fantasier. Goræere tror det er mandens natur at eje,kvindens at være ejet.